Turbokyllingen har kummerlige forhold: Nu siger kommune nej tak
De hurtigvoksende turbokyllinger er populær spise i hele verden, men i Aarhus Kommune har kyllingernes voldsomme leveforhold gjort dem upopulære.
I store stalde, hvor man slet ikke kan fornemme, om det er dag eller nat, bor Ross 308-kyllingerne. De står tæt. 19 kyllinger på én kvadratmeter. Det vil sige, i starten står de, men når de bliver to-tre uger gamle, begynder deres ben at give op, fordi deres brystparti vokser sig for stort for hurtigt til, at benene kan følge med. Så i stedet for at stå, sidder de eller slæber sig frem på jorden. Kyllingen lever ikke længere end én måned, men dens vægt stiger fra 50 gram til to kilo. Det går vanvittigt hurtigt, og det har givet Ross 308-kyllingen dens kælenavn: Turbokyllingen.
Ja, kært barn har mange navne, og turbokyllingen er uden tvivl et kært barn. Hele 80 procent af alt kyllingekød i verden kommer fra Ross 308. Og i Danmark viser vi også vores forkærlighed til racen. Det er nemlig 95 procent af den danske kyllingeproduktion, som er konventionelt, og ofte består af netop Ross 308-racen.
Men nu har Aarhus Kommune valgt at sige nej tak til kød fra turbokyllingen fra 2025. De har ellers haft et årligt forbrug på mere end 20.0000 turbokyllinger i deres kommunale kantiner rundt om i Aarhus.
Den primære begrundelse er den lave dyrevelfærd hos Ross 308-kyllingerne. Og Aarhus Kommune er ikke de eneste, som begynder at vægte dyrevelfærden højere end den billige pris på kødet. Flere store butikskæder er nemlig stoppet med at sælge kødet, og den danske regering besluttede sidste år, at de heller ikke vil have turbokyllingerne på tallerknerne i de statslige kantiner, som for eksempel ministerierne og de forskellige institutter.
En sølle tilværelse
”De lever et meget kort, elendigt og intenst liv.”
Sådan beskriver Søren Kent Pedersen de 33 dage, som turbokyllingerne lever. Han er dyrlæge og projektleder for fjerkræ hos Dyrenes Beskyttelse.
En almindelig høne kan nemt blive syv år gammel, men Ross 308-racen er ikke ”lavet” til at leve længe. Den er fremavlet til at skabe mest muligt kød på mindst muligt foder, og det er den god til. Kyllingens brystparti vokser nemlig hurtigt og bliver meget stort. Samtidig optager den foder meget effektivt. Så effektivt, at 1,5 kilo foder bliver til ét kilo kød.
På trods af dens effektivitet, ser Søren Kent Pedersen dog langt fra positivt på racen:
”Den er effektiv i produktion af kød og foderudnyttelse, men det er jo et uharmonisk dyr, med et grotesk og ensidigt fokus på ekstrem tilvækst” forklarer han.
Kyllingerne vokser så hurtigt, at deres månedskorte liv ofte er fyldt med en masse lidelse. Både sår, organsvigt og gangbesvær er hverdag for turbokyllingerne.
”Mange af dem kan slet ikke gå og fungere normalt, når de skal slagtes,” siger Søren Kent Pedersen.
Derfor sidder de oftest på jorden i de lukkede stalde, hvor selv den stærkeste solstråle aldrig når ind.
En populær vare
Det var dyrenes leveforhold, som fik Aarhus Kommune til at overveje, om det egentlig var noget, de ville købe
”De har jo fuldstændig kummerlige liv og bliver opdrættet under noget, der simpelthen ikke på nogen måde er rimeligt eller burde være tilladt,” siger Liv Gro Jensen, som er byrådsmedlem for SF i Aarhus.
I starten ville SF og løsgængeren Thure Hastrup blot undersøge, om Aarhus Kommune overhovedet købte kød fra turbokyllingerne til deres storkøkkener.
”Ja, og så fandt vi ud af, at der faktisk er et rimelig stort forbrug,” fortæller Liv Gro Jensen.
Aarhus Kommune købte nemlig årligt mere end 45 tons kyllingekød fra turbokyllinger. Det vil sige, at halvdelen af kyllingen i Aarhus Kommunes offentlige kantiner kom fra Ross 308.
Ifølge Liv Gro Jensen, havde SF slet ikke lyst til, at Aarhus Kommune skulle støtte sådan en industri. Derfor foreslog de en udfasning, og det blev stemt igennem med et bredt flertal i byrådet. Det betyder, at der fra 2025 skal være mindst ét dyrevelfærdsmærke på alt kyllingekød købt af Aarhus Kommune. Det garanterer nemlig både en race, der vokser langsommere, og at der er mere plads til kyllingerne.
Måske er fremtiden fri for hurtigvoksende fjerkræ. Det er i hvert fald et ønske fra Dyrenes Beskyttelse, hvor drømmescenarie ville være, at hele produktionen af turbokyllinger bliver lukket ned, forklarer Søren Kent Pedersen. Og helst fra central politisk side.
Men indtil det sker, er det et rigtig godt signal, at forbrugerne stopper med at købe kødet, mener han. Ligesom Aarhus Kommune planlægger.
”Det er et meget spændende udgangspunkt med det offentlige indkøb og forbrug,” siger Søren Kent Pedersen.
Dyrenes Beskyttelse mener nemlig, at store indkøbere har muligheden for at gøre en vigtig forskel for kyllingerne.
Læs ogsåAarhus genindfører pantringe på skraldespandene, og det gavner både klimaet og pantsamlerne
I Aarhus får skraldespandene nyt vedhæng, der skal gøre det nemmere at pante tomme dåser og flasker…
Læs også
Læs også