Truet uglepar udvider familien med fem

I Himmerland er der gode nyheder for den truede kirkeuglebestand. Her har et uglepar fået fem små, pjuskede unger. Det er takket være et projekt og frivillige kræfter, som har lagt hus til den lille ugle.

I en redekasse i Himmerland nusser et kirkeuglepar om deres fem, nyfødte unger.

Kirkeuglen er en af Danmarks mest sjældne ugler med kun 10-15 kendte ynglepar. Derfor er det også glædeligt, når et par udvider familien.

Og det er ikke helt tilfældigt, at uglen nu får unger, for der er over mange omgange blevet gjort en omfattende indsats for at redde den pjuskede mini-ugle. Det har blandt andet været at forske i, hvad den lever af, hvad der skal til for at den trives og hvordan selv kan finde mad.

Den nyeste indsats fandt sted i perioden mellem 2022 og 2024, hvor Miljøministeriet bevilgede en million til et projekt, der skulle sikre bestanden af kirkeugler. Projektet fik det meget passende navn ’Projekt Kirkeugle’ og har været medvirkende til, at det nordjyske kirkeuglepar nu har fået fem unger.

Projekt Kirkeugle er et samarbejde mellem både NGO’er og foreninger og erhvervslivet.
Men også lokale gårdejere har gjort en kæmpe indsats for uglen, der helst yngler tæt på mennesker.

”Det er jo fantastisk positivt og tankevækkende, at ugler kan gøre et eller andet ved mennesker. Nu har de listet to gange en million op af lommen på to miljøministre, så der er et eller andet særligt over ugler,” siger Egon Østergaard, forperson for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som er en af de foreninger der har været med i projekt kirkeugle.

En pjusket kirkeugleunge. Foto: Kurt Jensen
En pjusket kirkeugleunge. Foto: Kurt Jensen

Dårligt landbrug og doven ugle

Kirkeuglen har fået sit navn, da den tidligere ynglede i kirketårne. Med tiden blev kirketårne dog lukket af, og det har ikke været muligt for uglen at komme ind, lægge æg og opfostre unger.

Omkring 1980’erne begyndte den danske bestand af kirkeugler at falde drastisk, og man troede først, det var på grund af de manglende ynglesteder.

Undersøgelser har dog vist, at det er det danske landbrug, der er problemet og ikke de aflukkede kirketårne. Der lever nemlig masser af kirkeugler i Sydeuropa og i dele af Nordtyskland, men det danske landbrug bryder den sig ikke synderligt om. Kirkeuglen vil nemlig helst have afgræssede områder, hvor den nemt kan finde mad.

”Vi har ikke ret mange græsmarker, hvor den kan fange sin føde. Den lever meget af mus, biller og regnorme. Og de store kornmarker og majsmarker med intensivt landbrug vi har, er den altså ikke ret glad for,” siger Egon Østergaard.

Kirkeuglen bevæger sig heller ikke særligt langt fra det sted, den er klækket. Ikke fordi den ikke kan, men fordi den fordi den trives bedst med at blive det samme sted, siger Egon Østergaard. Og når der er så få tilbage i Danmark, har den altså svært ved at finde sig en partner at få unger med.

Men det er nu lykkedes for kirkeugleparret i Himmerland, og Egon Østergaard ved, at der er flere kirkeugler end det ene par, der har fået unger i år.

En kylling med det hele, tak!

Det er nu ikke fordi, kirkeuglen har fået fantastiske vilkår i Danmark, for måden, der bliver drevet landbrug på, er stadig et problem for uglen.

Det, der dog har gjort en forskel har været de mange gårdejere, kaldet kirkeugleværter, som har hjulpet den lille ugle på vej ved at fodre og dermed sikre, at flere unger overlever og kommer ud at flyve.

Som en del af Projekt Kirkeugle har forskere fra Aarhus Universitet nemlig undersøgt, hvad kirkeugler lever af, og hvad der skal til, for at den kan leve. Her fandt de frem til, at kirkeugler får markant flere unger, når de bliver fodret i yngletiden, og især frosne kyllinger er god kost for en skruk hun-kirkeugle, da de indeholder godt med protein.

”Det er tit, kirkeugler kun får én eller to unger. Men hvis de bliver fodret med kyllinger, så er det ikke unormalt, at de får en 3-4 stykker,” siger Egon Østergaard.

Kirkeugler bor generelt tæt på mennesker og elsker at bygge rede på gårde, hvor de kan finde insekter i køers og andre dyrs afføring. Den seneste millionstøtte er derfor blandt andet brugt på at forbedre levevilkårene omkring de gårde, hvor kirkeuglen har sin rede, så den finde mad på egen hånd.

”Vi har holdt møder en gang om året i den her projektperiode, hvor kirkeugleværterne også har deltaget for at inspirere hinanden, og det har været nogle meget positive møder. Der er stor interesse for den her ugle,” siger Egon Østergaard.

Men der er lang vej endnu, hvis den lille ugle skal reddes. Projektet er officielt slut, og der er ikke flere penge i kassen. Kirkeugleværterne fortsætter dog ufortrødent deres arbejde med at hjælpe uglen på vej til at blive selvstændig og uafhængig af menneskelig hjælp.

Og Egon Østergaard er fortsat optimistisk på den lille ugles vegne. Det er nemlig før set, at en fuglebestand har udviklet sig i en positiv retning, selvom den var fåtallig.

”Vi har set flere eksempler på arter, f.eks. traner, som for 50 år siden kun ynglede med to-tre par i kæmpestore moser i Nordjylland. Og i dag yngler de i hele landet i små moser. Og sådan er der flere eksempler,” siger Egon Østergaard.

Den var væk i 20 år, men på Orø kan man nu høre lyden af liderlig tudse igen Læs også
Udgivet

Den var væk i 20 år, men på Orø kan man nu høre lyden af liderlig tudse igen

I 20 år har Holbæk Kommune kæmpet en brav kamp for at få den grønbrogede tudse tilbage til Orø.…

Ørne suser frem i det danske landskab Læs også
Udgivet

Ørne suser frem i det danske landskab

Ørne er en truet art i Danmark, men indsatser for at forbedre leveforholdene hjælper. De danske ørne…

Odderne kæmper sig tilbage i hele Danmark Læs også
Udgivet

Odderne kæmper sig tilbage i hele Danmark

Efter årtiers kamp er odderen igen ved at være fast inventar i den danske natur. Sjælland halter…