Samarbejder i stedet for skræmmekampagner skal forebygge misbrug af populære piller

29 gymnasier er gået sammen med Region Hovedstaden i en forebyggende indsats mod unges brug af opioider. Ikke med skræmmekampagner, men med en fælles indsats, der bygger på samarbejde, tillid og konkrete redskaber til ansatte på gymnasierne.

De er små, farverige og ser tilforladelige ud. Men bag pillerne gemmer sig en alvor, som blandt andet mærkes på de danske akutmodtagelser, hvor unge i stigende grad bliver indlagt med overdoser. Pillerne går under betegnelsen opioider og dækker over en række euforiserende stoffer med navne som tramadol, oxycodon og fentanyl. Alle stærkt vanedannende.

Normalt er det læger, der ordinerer præparaterne som smertestillende medicin. Alligevel har de rundt omkring i landet givet anledning til bekymringer - og til handling:

”Vi besluttede at handle nu. At tage problemet i opløbet - før det måske var for sent,” siger Christine Dal Thrane (V), næstformand i Region Hovedstadens udvalg for det nære sundhedsvæsen.

Det skete efter, at hele 25 rektorer gik sammen og henvendte sig til regionen med fælles bekymringer. Det har ført til et samarbejde, hvor 29 gymnasier i Region Hovedstaden nu deltager i en fælles forebyggende indsats.

Fælles ansvar

Det er vigtigt at understrege, at langt de færreste har stiftet bekendtskab med opioider. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at blot 2,7 procent af de 18-25-årige danskere har prøvet opioider eller benzodiazepiner – og indenfor det seneste år er det kun 1,4 procent. Det forebyggende arbejde sker altså på baggrund af et lavt udgangspunkt, men de stigende forgiftningstal peger alligevel på et vigtigt problem: Stofferne er blevet mere tilgængelige i unge miljøer end tidligere. Det bekræfter Politiet i en pressemeddelelse. Derfor er det vigtigt at sætte ind, mener myndighederne.

Henrik Boberg Bæch, rektor på Espergærde Gymnasium og forperson for samarbejdet mellem gymnasier og Region Hovedstaden, fortæller, at billedet hurtigt viste sig at være mere nuanceret, end man på det nordsjællandske gymnasie først havde antaget:

”Vi kan ikke længere udelukkende tale om enkelte elever, der eksperimenterer. Der er tegn på, at flere unge har adgang til stofferne i dag,” siger han og uddyber: ”De kan blandt andet købes via sociale medier og mørke kroge af internettet - også uden de unge nødvendigvis selv bruger dem.”

Ifølge Sundhedsstyrelsen anvender unge opioider i forskellige sammenhænge og af forskellige årsager. For nogle sker det i festmiljøer eller som led i eksperimenterende fællesskaber. For andre indgår stofferne mere målrettet som en måde at håndtere eller regulere svære følelser på - et tegn på mistrivsel, som også kalder på opmærksomhed og støtte.

”Mange unge antager, at pillerne er ufarlige, fordi de bruges i sundhedsvæsenet. Det er en alvorlig misforståelse,” udtaler regionsformand Lars Gaardhøj (S) i en pressemeddelelse.

Samtaler og samarbejde

På det første netværksmøde besluttede udvalget at udvikle et fælles fagligt oplæg, en workshopmodel og oplysningsmateriale, som kan tilpasses den enkelte skole. Derudover vil regionen indsamle konkret viden fra gymnasierne om, hvad lærere og elever oplever i hverdagen for derefter at kunne handle efter det.

Flere gymnasier har tidligere haft faste praksisser med sanktioner ved besiddelse af stoffer. Den tilgang er ikke nødvendigvis opgivet, men den skal suppleres, mener Henrik Boberg Bæch:

”Det kan stadig være nødvendigt med sanktioner, men der skal samtidig være et solidt beredskab, hvor eleverne kan få den hjælp og de oplysninger, de har brug for.”

Derfor arbejder lærere, ledelser og regionens sundhedsfaglige medarbejdere nu tæt sammen om at skabe rammer for åbne samtaler. Målet er at give eleverne viden og tryghed.

”Viden og tillid virker langt bedre end løftede pegefingre og deciderede bortvisninger,” mener rektoren, som oplever, at også forældre til eleverne efterspørger konkret vejledning omkring opioider, hvilket skolerne nu kan imødekomme.

Samtidig har regionen nu ændret praksis i sundhedsvæsenet for at mindske risikoen for, at pillerne havner i omløb. Det sker blandt andet ved, at morfin fremover bliver førstevalget, frem for mere afhængighedsskabende midler som tramadol og oxycodon. Samtidig får patienter færre piller i hånden:

”Tidligere kunne man få udskrevet 50 piller ad gangen, selvom behovet måske var langt mindre. Fremover udskrives der mindre pakninger, så færre piller cirkulerer – og risikoen for, at de ender hos unge, reduceres,” siger Christine Dal Thrane.

Lidt rækker langt

Region Hovedstaden har afsat 500.000 kroner til samarbejdet. Beløbet er af en begrænset størrelse, men ifølge både regionen og gymnasierne selv, kan midlerne række langt, når bare indsatsen løftes i fællesskab. Pengene bruges blandt andet på uddannelse af nøglepersoner, udvikling af fælles materialer og metoder, som kan anvendes på tværs af skolerne.

”Vi får rigtig meget forebyggelse for pengene, fordi vi gør det i fællesskab,” siger Henrik Boberg Bæch. Ifølge ham kan effekten allerede mærkes. ”Lærerne går fra møderne med konkrete værktøjer og en oplevelse af ikke længere at stå alene.”

Regionen har afsat 300.000 kr. yderligere til at udvide samarbejdet til flere ungdomsuddannelser. Fra foråret 2026 vil hf, htx, hhx, eud og eux i Region Hovedstaden og i Region Sjælland blive inviteret med i samarbejdet. Stx i Region Sjælland vil ligeledes få tilbuddet. Og for Christine Dal Thrane er meningen med projektet klart:

”Forebyggelse tager tid, men det afgørende er, at vi handler nu - inden det måske er for sent.”