Permakultur er kommet på skoleskemaet: ”Det er troen på, at mennesket ikke er en synder”

Med en skovl i hånden og jord under neglene lærer unge på Egå Ungdomshøjskole at leve bæredygtigt, og at deres handlinger kan gøre en forskel.

Udgivet den 06 juli, 2025 – Af Lærke Kobberup

Ved Egå, i den sydlige ende af Djursland, er tre hektar jord gået igennem en ret spektakulær forandring. Tidligere var det nemlig konventionelt landbrugsjord, men i dag skal man kigge meget grundigt efter, hvis man skal se resterne af den industrialiserede dyrkning.

Jorden er nemlig blevet forvaltet af Egå Ungdomshøjskole siden 2022, og i dag ser man i stedet skov, eng og permakultur.

”Permakultur-princippet handler om at skabe nogle bæredygtige og permanente måder at bo på. Og det gør vi ved at tænke i økosystemer – så både vores huse er rigtig cirkulære og vores jordbrug ligner et naturligt økosystem,” forklarer Emma Skamris, som underviser eleverne på Egå Ungdomshøjskole i permakultur.

Derfor er der dagligt elever ude og grave, omplante og vedligeholde området som en del af deres undervisning. Og det er noget, der ifølge eleverne både hjælper på humøret og gør dem mere bevidste om naturen og deres egne evner:

”Der er også et overlevelsesaspekt. Det der med, at man lærer, hvordan man dyrker mad, så man ikke er afhængig af firmaer og butikker – man føler virkelig, at man kan passe på sig selv,” fortæller Laura Sillesen, som er 18 år gammel og elev på permakulturlinjen på Egå Ungdomshøjskole.

En evne som kun bliver lettere for de unge at tillære sig efter, at Emma Skamris har søgt og fået knap to millioner kroner i støtte fra Nordea Fonden til projektet, der hedder ’Sammen i Vildmarken’. Her vil hun gøre det lettere for både eleverne og andre lokale nysgerrige sjæle at opholde sig og udforske det store naturområde.

Aktivisme i hverdagen

”Det er troen på, at mennesket ikke er en synder, og at vi ikke kun kan sætte et negativt aftryk,” siger Emma Skamris.

Vi snakker sammen over et video-opkald. Emma sidder i sit Tiny House, en lille bolig, der er blevet ganske populær, fordi man sparer på materialer og ressourcer, og prøver at sætte ord på, hvorfor permakultur er så vigtig for hende.

Permakulturen og de alternative leveformer har fyldt i hendes hverdag i mange år, så hun var virkelig glad, da hun fik muligheden for at undervise i det.

”Jeg tror, det der har overrasket mig allermest er, hvor grundlæggende, jeg er nødt til at starte. Mange af eleverne har egentlig ikke så meget et begreb om, hvad forskellen er på konventionelt jordbrug, økologisk jordbrug og permakultur,” forklarer hun og fortsætter:

”Det er bare noget, de har hørt lidt rundt omkring, og så ser de, at økologi er dyrere, og det har de ikke rigtig råd til, men uden at de helt forstår konsekvenserne af det.”

Derfor mener hun, at det er ekstra vigtigt at fokusere på at undervise alle de unge, som har interesse i at skabe en ændring for miljøet.

Det var én af grundene til, at Egå Højskole i sin tid oprettede en linje, der hed Grøn Aktivisme. Det skulle hjælpe unge med at føle, at de rent faktisk kan gøre en forskel i verden. I dag har linjefaget skiftet navn til Permakultur.

”Aktivisme i den store skala er supervigtigt, og det er helt vildt vigtigt, at der er nogen der gør det. Men jeg hørte på et tidspunkt om det her ’praktivisme’-begreb,” fortæller Emma Skamris og fortsætter:

”Der fokuserer man på, at det også er en aktivistisk handling at dyrke sin egen mad, fordi det er en aktiv kamp mod den nuværende fødevareindustri.”

Tilgængelig vildskab

Pengene fra Nordea Fonden skal blandt andet gå til åbne, overdækkede undervisningslokaler og stier rundt på området.

”Der er flere af de lokale, som har været nysgerrige på projektet, og som gerne vil kunne se, det vi arbejder på, og det vil vi jo gerne vise dem,” siger Emma Skamris.

Og de overdækkede opholdssteder, vil også gøre det lettere for hende at hive eleverne med ud, når vejrudsigten ikke står på høj sol.

Derudover fortæller hun, at det også vil gøre det lettere for hende at undervise i forskellige byggemetoder med ler, som i åbent terræn er ret sårbart overfor regn.

Og selvom man måske ikke tænker byggeri, når man tænker permakultur, så hænger det ifølge Emma Skamris fint sammen:

”Permakultur handler mere om en måde at være i verden på – ikke kun den måde, vi dyrker fødevarer på.”

Og den tankegang er begyndt at smitte af på eleverne. For som de selv formulerer det, så findes svarene allerede i naturen.

”Det får mig til at tænke, at det slet ikke behøver at være så kompliceret. Altså man kan bare bo ligesom Emma, passe på naturen og dyrke sine egne grøntsager,” siger Laura Munch på 19 år, som også går på permakulturlinjen og fortsætter:

”Det giver mig lidt håb, fordi jeg synes, det virker meget lige til.”