På Als graver de nye vandhuller og fjerner dunhammere, og det er godt nyt for den sårbare løgfrø

Løgfrøen er en tudseagtig frø med korte, kraftige ben, næsten glat hud, og som den eneste paddeart i Danmark har den en lodret pupil. Navnet på frøen kommer af, at den kan lugte af, ja, hvidløg. Dens haletudser er de største af sin slags i Danmark, og så er den ret stille. De steder, hvor den lever side om side med løvfrøen, bliver den tit overdøvet.

”Den er ikke god til at reklamere for sig selv. Løvfrøen kan man høre flere kilometer væk, men i kolde eller blæsende nætter ligger løgfrø-hannerne på vandhullets bund og kvækker og kan kun høres få meter væk. Krok, krok, krok, siger den, der nede på bunden af vandet,” siger Andreas Andersen.

Når nætterne er lune og stille, kommer hannerne op til overfladen, og så kan de høres cirka 20 meter væk.

Hårde vilkår for den lille padde

Padden har ikke haft det let i Danmark. Den er ’sårbar’ på Den Danske Rødliste, som beskriver dens tilstand på landsplan. Fra midten af 1940’erne og frem til 1990 forsvandt frøen fra næsten alle – hele 97 procent – af de kendte ynglevandhuller. Nogle steder i landet uddøde arten, andre steder lykkedes det at redde den med naturbevaringsprojekter.

I Syddanmark er padden ifølge Andreas Andersen endnu mere presset.

”Hvis man lavede en rødliste for Syddanmark, så ville den være kritisk truet,” siger Andreas Andersen. ”Det er derfor, vi arbejder for at skabe muligheder her, for at den fortsat kan være en del af vores natur og landskab.”

Det er netop et naturbevaringsprojekt, som Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg har været med til at stable på benene, der er årsag til, at det lille dyr har fået bedre vilkår på det sønderjyske Nordals.

Otte forskellige arter

Om sommeren lever løgfrøen i vandhuller omringet af lysåben natur, gerne med græssende kvæg, men om vinteren holder den varmen ved at grave sig ned i jorden.

”Den kan grave sig ned til en dybde af 30 centimeter til én meter eller mere ned i jorden, hvis jorden er løs og sandet, og så bliver den liggende der til næste forår,” siger Andreas Andersen, og fortæller, at frøen har en stor og hård knude på hver bagfod, der hjælper den til at grave sig ned.

”Når den så skal frem til forår har den en hård forhøjning på issen, så den kan mase sig op gennem jorden igen.”

Derfor er frøen truet af landbruget, da den ikke kan bo i jord med sprøjtegift eller jord, som bliver pløjet.

Projektet på Nordals dækker over cirka seks hektar kommunalt eget jord, hvor man har fjernet skyggende buske, tagrør og dunhammer og renset for slam i vandhullerne – og det betyder, frøerne har fået lyst og frisk vand i dens levesteder. Desuden har man gravet nye vandhuller, og flere steder er der blevet sat græssende dyr ud, som hjælper til at holde naturområderne åbne og varierede.

Og projektet har ikke kun hjulpet løgfrøen.

”Lige præcis der, hvor der er vand, græsning, åbne arealer og skov, har vi løgfrøen, men også løvfrøen, skrubtudse, spidssnudet frø, butsnudet frø, grønfrø og både stor og lille vandsalamander. Det er altså otte paddearter i ét lille område, det er ret fantastisk. Det er ikke ret mange steder, man kan finde det,” siger Andreas Andersen.

”Og i nabolaget har vi så strandtudsen, der lever ved kysten. Så det er altså ni arter i det afgrænsede område Mjelsmark på Nordals.”