Masser af ’flyvende døre’ på himlen – havørnen i Danmark yngler mere end nogensinde
Efter en skuffende periode de seneste to år slår antallet af ynglende par og unger hos havørnene i Danmark rekord. Frivillige ørnetællere har registreret hele 231 unger fra 181 par i 2025.
Den kaldes ’den flyvende dør’. Hovedet og halens fjer er lyse og virker helt usynlige mod himlen. Bugen og de brede mørkebrune vinger derimod aftegner sig tydeligt firkantet. Vingefanget kan nå op på næsten halvanden meter. ’Døren’ på himlen er en havørn, Nordeuropas største rovfugl. Og i Danmark har vi i 2025 kunnet se flere af dem på himlen end på noget tidspunkt det sidste århundrede, fortæller Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
De 181 ynglepar, vi har talt i Danmark, har tilsammen fået hele 231 unger på vingerne i 2025. Det er en ny rekord og en særlig positiv udvikling, efter at både 2023 og 2024 var nogle mere magre år for havørnen. Her registrerede man kun 149 ynglende par.
I 2023 var det nok især fugleinfluenza, der endte med at skabe hårdere vilkår for havørnen i Danmark. Men også ørnenes egen succes kan i sidste ende bremse udviklingen.
”Bestanden af havørne i Danmark er i løbet af tre årtier blevet så stor, at der flere steder er opstået en vis konkurrence om de bedste ynglepladser. Det kan føre til uro og ringere ynglesucces enkelte steder. Men i år har havørnen haft medvind,” forklarer Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn hos Dansk Ornitologisk Forening.
Hos projektet kalder man det for ’naturens orden’, at der er variation i antallet af unger fra år til år. For da havørne kan blive mere end 30 år gammel, er det ikke en katastrofe, hvis en ynglesæson slår fejl en gang imellem. De tror, at det er realistisk, at vi kan nå op på 200 til 250 ynglepar i Danmark over de næste årtier.
En fælles indsats
Projekt Ørn blev sat i verden for at holde øje med havørnens udvikling i Danmark. Hvert år udarbejder de en status over fuglen herhjemme. For at kunne vide, hvordan det står til med den, har man overvåget alle de steder i landet, hvor der var kendte ynglepar. Og det har krævet en masse hjælp, forklarer Kim Skelmose.
”Uden de mange frivillige ornitologer, der lige fra yngletidens begyndelse omkring midvinter holder øje med ørneparrene og ser, hvordan de etablerer sig og senere får æg og unger, ville vi ikke have det præcise overblik over bestanden, som vi har fra år til år. Uden DOFs øjne og ører i felten ville vi ikke kende havørnens bestand ned til mindste detalje, som vi gør i dag,” siger han.
Havørnen forsvandt helt fra Danmark i 1917. Men siden ’døren’ begyndte at yngle i Danmark igen i 1995, har Projekt Ørn talt med. I perioden er mindst 2.304 havørneunger fløjet fra reden herhjemme.
Særligt godt går det på Fyn, hvor der i år var 37 ynglepar. Også i den sydøstlige del af Danmark har man særligt gode chancer for at spotte fuglen på himlen. Sværere er det derimod i Nord- og Nordvest- og Sydvestjylland og på Bornholm. Her er udviklingen gået langsommere, end man havde håbet, da fuglen vendte tilbage. Det skaber dog også godt potentiale for vækst i bestanden, mener Kim Skelmose.
”Fra Sønderjylland, marsken og Vadehavet vil havørne formentlig kunne etablere sig flere steder nordpå ved de vestjyske fjorde. Også Thy og hele Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af havørn. Viborg-områdets mange søer vil sikkert også tiltrække ynglende ørne, ligesom Randers Fjord og Mariager Fjord synes oplagte som terræner for øget fremgang,” siger han.
Læs ogsåTauros-oksen traver ud af titanernes tid - og ind på en lollandsk vildmark
På Lolland hjælper Danmarks første kæmpeokser med at gøre gamle marker vilde igen. Tauros-okser skal nemlig udfylde…
Læs også
Læs også