Et flyvende kunstværk vender tilbage til Bornholm

En for grov industri til de sensitive dyr

“Vi har mistet mange sommerfuglearter i Danmark, og generelt er de gået voldsomt tilbage i Europa. Omkring 1950 var der nok 10 gange så mange sommerfugle som nu,” fortæller Michael Stoltze.

Det er også ekstra svært for sommerfugle at vende tilbage, da de er meget kræsne dyr. De har brug for meget specifikke planter for at overleve:

“De er meget følsomme. Der er mange sommerfuglearter, som er knyttet til en enkelt eller nogle få plantearter,” forklarer Michael Stoltze.

Et eksempel er perlemorsommerfuglene, hvor næsten alle Danmarks 11 arter har brug for vilde violer for at overleve.

Nogle gange skal planterne endda gro på specifikke måder, før sommerfuglene godtager dem som levesteder:

“Det vil sige, at hvis planterne forsvinder, eller hvis de gror for vådt, eller for tørt, eller forkert i for tæt vegetation, så forsvinder sommerfuglene også."

Det er en af grundene til, at sommerfugle nemt kan forsvinde fra et område, hvis landbruget eller skovbruget ændrer naturen for meget.

Det danske skovbrug og landbrug har i mange år brugt sprøjtegift og store mængder gødning. Det er godt for udbyttet på markerne, men ikke for naturen.  Sprøjtegiften rammer nemt planter og dyr, uden at det er meningen, og det er ikke sundt for dem. Derudover gør gødningen, at planterne tit vokser så tæt, at sommerfuglelarverne ikke kan få den sol, de har brug for.

En gammel naturlov bringer nyt liv til Danmark

Tidligere var det meget normalt at bruge både kunstgødning og sprøjtegift i de statsejede naturområder. Det er stadig meget udbredt i det konventionelle danske landbrug.

At giftstoffer og gødningen påvirker den danske natur er noget, man har været klar over længe. Derfor fik vi en ny naturbeskyttelseslov i 1992 for statens naturområder.

“I midten af 1990'erne indførte man et forbud mod at bruge sprøjtemidler og kunstgødning i statsejede naturområder, og det kan vi se resultatet af på Bornholm,” forklarer Michael Stoltze.

I 1992 trådte Naturbeskyttelsesloven i kraft. Den erstattede den tidligere Naturfredningslov. I Naturbeskyttelsesloven fra 1992 blev omkring 10% af Danmarks areal beskyttet. Dette omfatter moser, søer, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb. Loven slår fast, at der ikke måtte anvendes sprøjtemidler eller gødning, hvis det ikke tidligere var blevet benyttet i området. Der måtte desuden ikke opskaleres i mængden, hvis sprøjtemidler eller gødning tidligere var blevet benyttet. Kort sagt må der ikke ændres i naturens tilstand.

Uden den overvældende tildeling af næringsstoffer og sprøjtemidler, har de højtliggende naturområder på Bornholm med tiden haft mulighed for at blomstre. Helt bogstaveligt. Mange blomster og planter har fået bedre forhold, heriblandt kærsvovlrod og vilde violer.

Det er planter, som er sommerfuglenes favoritter.

På Bornholm vokser de desuden også så højtliggende, at de ikke bliver forurenet af markerne, hvor landmænd stadig bruger gødning og sprøjtegift i stor stil. Et problem, som ofte er til stede i resten af Danmark, hvor naturområderne ligger lavere end på klippeøen.

Flere tidligere truede arter af perlemorsommerfuglene er vendt talrige tilbage til Bornholm, nu når vilde violer og kærsvovlrod igen trives.

Det er et rigtig godt tegn, at sommerfuglene er begyndt at vende tilbage til Bornholm, siger Michael Stoltze.

Sommerfugle er jo sensitive, og når der er plads til selv de mest sensitive dyr i naturen, så er det et udtryk for, at naturen er i bedring. Det er også et bevis på, at man kan gøre en forskel for biodiversiteten – naturloven har givet sommerfuglene en redningsvest på klippeøen.

Perlemorsommerfugle er allerede kommet tilbage til Bornholm, og nu når svalehalen er ankommet, er Michael Stoltze meget tilfreds og håbefuld. I

sær da svalehalen i hans optik er kongen blandt sommerfuglene:

“Den er jo et flyvende ‘kunstværk’. Man bliver helt høj af at se den,” siger han.