Dinosaurernes dræber er afsløret ved Stevns Klint – nu er området endelig fredet

Fiskeleret kan findes forskellige steder på hele kloden og er fyldt med et stof, der hedder iridium. Det er meget sjældent på Jorden, men findes i store mængder i asteroider og meteorer. Forskere fik derfor en mistanke om, at den katastrofe, der udslettede dinosaurerne og så mange andre arter, havde sin oprindelse et sted langt væk fra vores planet.

”Det var faktisk første gang, at man ved et møde i København i 1979 begyndte at kombinere den her masseuddøen med et meteornedslag,” siger Walter Brüsch.

Også de andre jordlag ved Stevns Klint er specielle. Da UNESCO i 2014 udråbte området til verdensarv, var det både på grund af fiskeleret, men også fordi man i fossilerne i kridtet og kalkstenen kan se, hvordan livet fortsatte med at udvikle sig på nye måder efter katastrofen.

Derudover er det også et argument for fredningen, at kalkindholdet skaber unik vegetation i Danmark omkring klinten. Kalket er nemlig blandet med muldet i toppen af Stevns Klint, så der vokser helt specielle planter langs kysten ved Stevns, forklarer Walter Brüsch.

Bevaringsværdigt

Det har taget mange års hård kamp at få Stevns Klint fredet, fortæller Birgitte Bang Ingrisch. I 2014 blev området optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, og Danmarks Naturfredningsforening udnyttede sammen med Stevns Kommune det momentum til allerede i 2016 at rejse en fredningssag, der blev godkendt i 2018 og endeligt vedtaget i 2021.

Fredningen skulle bevare og forbedre stier, så gæster kunne opleve området, og også skabe en 25 meter bred bræmme mod klinten, for at give naturen mere plads. Især landbrugets brug af gødning var et problem. Da markerne nogle steder når næsten helt ud til klinten, kan kvælstoffet sive ud over kanten og føre til opblomstringer af alger, der gør klinten grøn at se på.

”Når det indeholder en masse nitrat, så vil der jo ske en algevækst. Det er ligesom ude i havet, når der er for meget nitrat i vandet,” forklarer Walter Brüsch.

Men lodsejerne omkring Stevns Klint var ikke tilfredse med fredningen. De sluttede sig derfor sammen og klagede over afgørelsen til byretten i Roskilde – og fik faktisk medhold i 2023.

Byretten mente ikke, at det var dokumenteret, at der var kalk i mulden, så den specielle vegetation – kalkoverdrevet – ville kunne vokse frem. De mente også, at lodsejerne havde indgået en frivillig aftale om at bevare stier og passe på klinten, og det måtte være nok.

”Vi var meget, meget overraskede over afgørelsen,” fortæller Birgitte Ingrisch. ”Der var så mange ting, der slet ikke var taget højde for.”

En ny drejning

Miljø- og Fødevareklagenævnet kærede afgørelsen til Landsretten. Og ved den næste retssag skulle der ikke være nogen risiko for et lignende udfald igen.

”Der blevet lavet et virkelig grundigt forarbejde og grundlag, og langt flere vidner blev indkaldt,” fortæller Birgitte Bang Ingrisch.

Og det betalte sig. Landsretten omstødte Byrettens afgørelse og erklærede, at fredningen af Stevns Klint var blevet foretaget på et velfunderet grundlag og altså skulle stå ved magt.

Hos DN er man meget glad for afgørelsen. Det er dog ikke kun på grund af fredningen i sig selv, men fordi retssagen også kunne have haft indflydelse på andre vigtige områder i landet, forklarer Birgitte Bang Ingrisch:

”Hvis den her sag var blevet afvist, så havde det været rigtig svært at rejse fredningssager i fremtiden. Og det havde været rigtig uheldigt.”

Fredning er nemlig den stærkeste beskyttelse, vi har i Danmark. Og den er helt afgørende for, at vi kan bevare vores natur de steder, hvor andre beskyttelser ikke er tilstrækkelige, mener fredningslederen.

”Ligesom vi fik Skagen Gren, Lille Vildmose, Ejby Ådal, Knudshoved Odde, Furs nordkyst, Hammerknuden og alle mulige andre spektakulære steder fredet, så er der så mange steder i Danmark, der kun er det, de er, på grund af fredning,” siger hun.