Æblevin eller æblegløgg? Fremtidsskabere former frasorteret frugt til nye produkter

Meget frugt går til spilde, fordi det er for grimt. Men frugtavlere bruger det til dyrefoder, og iværksættere laver æbler om til vin. Der er nemlig meget potentiale i frasorteret frugt.

78.571 ton. Så meget frugt og grønt røg i 2024 i skraldespanden i Danmark – lidt problematisk, når FN samtidig konstaterer, at vi står i en global fødevarekrise. Virksomheder som Too Good To Go eller Eat Grim har i årevis prøvet at mindske frugtspild (og madspild generelt). De sælger ”grimme” måltidskasser, det vil sige kasser med overskydende frugt fra danske gårde eller supermarkeder. Her bliver meget frugt smidt ud, fordi der enten er for meget af det, eller fordi frugten er ja – for grim. Et eksempel kan være en skæv gulerod eller et æble, der har skrammer. Men faktisk er der meget potentiale i disse deforme frugter, og det har idérige frugtentusiaster spottet. Blandt dem er virksomheden Able Winery, der omdanner restæbler til nye produkter – jeg har smagt deres æblevin på Sydhavsøernes Frugtfestival på Lolland.

I en lille stand nær Torvet i Sakskøbing Midtby står en høj, venligudseende mand med stråhat. Øjnene lyser som solen, der giver genskin i (æble)vinflaskerne foran ham. Byen er stadig ikke vågnet denne lune lørdag morgen, men stemningen er sprød, som æblerne, der bugner i de store frugtkasser.

”I Danmark har vi verdens bedste æbler,” fortæller manden, der hedder Gert Brask. Han er autodidakt æblevinsproducent på 11. år og har en af de cirka 60 stande, der er på Sydhavsøernes Frugtfestival i Sakskøbing. Det er en festival, der afholdes for 16. år i træk og har tiltrukket omkring 25.000 deltagere denne tredje weekend af september. Her mødes folk for at fejre frugt.

”Men vi har så mange æbler, at vi har dem i overflod, og mange af dem bliver slet ikke udnyttet,” uddyber æblevinsproducenten. ”Så vi køber alle de kosmetiske grimme æbler og bruger dem i vores produktion. Vi laver primært æblevin, men også æblegløgg og æblemarmelade, og så er vi i proces med at udvikle æblesirup.”

Gert Brasks rolige fremtoning er ikke den klassiske ”iværksætter-agtige” måde at tale på, men det er måske det vestjyske ophav, der skinner igennem.

Sammen med sønnen Mathias har han startet virksomheden Able Winery, der altså bruger restæbler – det vil sige æbler, der ikke bliver solgt friske – til at lave nye produkter.

Restæbler bliver til frugtprodukter

Æbleavlere har traditionelt omdannet restæbler til most og marmelade, men Able Winery har altså taget skridtet videre med deres vinproduktion. På den måde bidrager de til, at frasorterede æbler ikke går til spilde.

Tre slags æblevin – hvilken vil du smage?
Tre slags æblevin – hvilken vil du smage?

”Vil du have sød, tør eller halvtør?” spørger Marianne, der er med i standen. Hun spørger, som var det vin på druer, mens hun tager en ny flaske fra bordet foran sig. Jeg tager den gyldne middelvej og vælger halvtør. Med et fast greb skruer hun låget af, så der lyder et genkendeligt ”klik”. Hun hælder den klare væske op i et lille plastikkrus og rækker mig det.

”Værsgo,” siger hun smilende. Smagen er frisk, sød, let og perfekt til en middag med vennerne.

Derefter bliver jeg budt æblegløgg. Den er dejligt krydret i ganen, og varmer kroppen indefra – præcis som en klassisk gløgg i starten af december.

Mens jeg får smagsprøver, fortæller Gert Brask, at de hos Able Winery også arbejder på at blive klimacertificerede.

”Det handler om, at vi som virksomhed recycler eller up-cycler affaldsprodukter, minimerer affaldet og tænker anderledes i forhold til den udvikling, vi er i gang med – at minimere vores affald eksempelvis,” forklarer Gert Brask.

Kunder mindsker mængden af frugtspild

Duften af æblepølser, frisk most og æblegløgg blander sig i luften på det lille torv. Omringet af de mange frugtkasser med tonsvis af æbler møder jeg Erik Lolle, der er tredjegenerationsæbleavler på Lolland.

”Vi producerer 200-300 tons æbler om året,” fortæller han. ”I min fars tid smed vi andenkvalitetsæbler ud. I dag sælger vi dem som fugleæbler og æblegrød, hestefodder og dyrefodder. Det er faktisk 10 procent af produktionen, der går til dyrefodder.”

Men han fortæller også, at det desværre ikke er alle gårde i Danmark, der kan sælge 10 procent af deres andenkvalitetsæbler. Det kan nemlig ikke betale sig økonomisk for de gårde, der sælger til supermarkeder og ikke til privatkunder.

Han påpeger til gengæld, at vi som forbrugere har indflydelse på udviklingen:

”Typisk er det kunderne, der påvirker os. Det er dem, som spørger efter andenkvalitetsæbler.”

Og Erik Lolle er glad for den efterspørgsel:

”For os er der også en stor glæde i ikke at smide dem ud,” fortæller han.

Forbrugere kan selvfølgelig ikke løse alle udfordringer, når det kommer til frugtspild, men vi kan påvirke udviklingen og måske efterspørge ”uperfekt frugt”, så mindre går til spilde. Og vi kan være åbne og nysgerrige på nye produkter… var det for eksempel noget med lidt saftig æblevin?

En entusiastisk Erik Lolle med sprøde, friskskårede æbler.
En entusiastisk Erik Lolle med sprøde, friskskårede æbler.