Færre barnebrude og flere kvinder i parlamenter: Langsom fremgang for ligestillingen

Halvdelen af jordens befolkning er kvinder, men det er ikke altid, at de kan deltage på lige fod i samfundet og bestemme over egen krop og egne liv. Det skal det femte Verdensmål ændre. Målet sigter mod, at kvinder og piger skal have samme muligheder og rettigheder som mænd, og at al kønsbaseret vold skal stoppe inden 2030. Selvom det er store ord, så går udviklingen stille og roligt fremad på flere områder. Eksempelvis kommer der langsomt flere kvinder i verdens parlamenter – i 2023 var der for første gang kvinder i alle verdens folkevalgte parlamenter - og i de seneste ti år er andelen af børneægteskaber i verden faldet med 15 procent, så det i dag ikke længere er hver fjerde pige, der bliver gift, før hun fylder 18 år, men ’kun’ knap hver femte. Så der er fremskridt, men verden er ikke i nærheden af at være færdige med ligestillingen.

Store ubalancer i ligestillingen i Danmark

I Danmark er mænd og kvinder næsten lige i forhold til loven. Men der kan være langt fra formelle rettigheder til reel lighed, og derfor handler målet i en dansk kontekst især om at mindske den skjulte ulighed. For eksempel skal der flere kvinder i professor- og lederstillinger, og så skal kvinder have lige så meget i løn som mænd, hvor de stadig halter bagefter. Og ifølge tal fra 2021 er kun omkring 15 procent af topcheferne i Danmark kvinder. Når det kommer til NGO-området/civilsamfundet, går det fremad for kvinders adgang til magt: I de 100 største organisationer er bestyrelserne i 47 af dem ledet af kvinder. I snakken om ligestilling er det vigtigt at huske, at mænd også er udsat for ulighed på en række områder. For eksempel er mænd i større risiko for at begå selvmord, flere mænd end kvinder er hjemløse og flere mænd bliver udsat for vold uden for hjemmet.