Den grønne omstilling går for langsomt, og vi er på vej mod næsten tre graders opvarmning

Stigende verdenshave, havis der smelter på nordpolen, og ekstremt vejr som skovbrande, hedebølger og oversvømmelser. Vi ser allerede mange konsekvenser af, at vores klima forandrer sig. Derfor handler Verdensmål 13 om, at klimaforandringerne skal bremses, så mange fremtidige generationer kan leve gode liv på jorden. Verden har en plan for at komme i mål med den grønne omstilling, men Parisaftalen fra 2015 bygger på, at landene frivilligt sænker deres CO2-udledning, og indtil videre har de ikke handlet hurtigt nok. Forandringerne skal gå meget stærkere, hvis vi skal holde os under en temperaturstigning på to grader – og så tæt på 1,5 grader som muligt. Men der sker store fremskridt, indtil videre især når det gælder strømproduktion. Vi er også ved starten af en stor udvikling i transportsektoren, og de første grønne løsninger til den tunge industri som eksempelvis stålproduktion, der er utrolig klimaskadelig, bliver udviklet i øjeblikket. Men klimaforandringerne kræver hurtig og vidtrækkende omlægning af alle aspekter af vores samfund, og i øjeblikket er vi på vej mod omkring tre graders opvarmning i slutningen af dette århundrede, hvilket vil få enorme og ødelæggende konsekvenser for livet på jorden. Men for bare 10-15 år siden var vi på vej mod en endnu varmere fremtid, så vi har skåret mere end én grad af den potentielle opvarmning. Klimaindsatsen virker altså – vi skal bare gøre meget mere.

Danskerne vågner op til klimakamp

I en dansk sammenhæng handler målet særligt om, at klima skal tænkes ind i politiske beslutninger og processer samt i planlægningen af fremtidens byer – og her er det godt at vide, at alle danske kommuner er i gang med at lave opdaterede klimaplaner. Og så skal vi, som alle andre lande, sænke vores CO2-udledning markant. Indtil videre anslår Klimarådet, at det er sandsynligt – men ikke sikkert - at Danmark lige når den nedre grænse for vores mål om at sænke udledningerne i 2025 med mellem 50 og 54 procent i forhold til udledningen af drivhusgas i 1990. På den anden side er det ikke sandsynligt, at vi når vores mål om at sænke udledningerne med 70 procent i 2030. Og vi når heller ikke vores EU-forpligtelser for at sænke udledningerne fra nogle af de tunge sektorer. Heldigvis bliver viljen til forandring kun større i den danske befolkning. 74 procent af danskerne siger, at klimaet er den største udfordring, vi har. Det er faktisk end smule flere end ved det såkaldte klimavalg i 2019.